Udflugter og trekking i León

León har en masse at tilbyde de besøgende. León er en gammel by med mange smukke koloniale bygninger og kirker.  Der er flere interessante museer, og et pulserende liv, præget af at det er en universitetsby, især det Nationale Universitet. Stranden er kun 20 km væk, hvor man kan svømme, surfe, tage surf undervising til rimelige priser, eller tage en bådtur for at se mangrove sumpene med mange fugle og reptiler.  Der er vulkankæden, Los Maribios, med sine mange aktive og udslukte vulkaner, hvor man kan lave vandreture af varierende sværhedsgrad men altid med fantastisk udsigt fra toppen.  Det kan laves som hel eller halvdagsture, eller man kan sove på toppen og se solopgangen. Turene kan afsluttes med en svømmetur i den uberørte Asososca krater sø.

Vi tilbyder ikke længere selv service med at arrangere udflugter, men der er mange lokale tour operatører, der kan tage dig rundt, hvor du vil. Du skal blot kontakte os, så skal vi rådgive om mulighederne og sætte dig i kontakt med pålidelige guider.